Gerhard Johannes
Brøndsted
* 1773
+ 1846
[WEITER BEI BRONSTED] 		Charlotte Hedvig ("Lotte")
Fridsch
* 01.01.1777 Ribe
+ 07.07.1863 Fredensborg

Julie Eulalia
Brøndsted

* 11.06.1816 Varde
+ 28.06.1897 Frederiksberg

Kinder mit: Georg Koes Brøndsted (1814-1878), Godsejer til Gyldenholm v. Slagelse, justitsråd.: [WEITER BEI BRONSTEDT] (oo 29.07.1840 Asminderød):

Georg Julius
Brøndsted
* 30.08.1841 Gyldenholm v. Slagelse
+ Kopenhagen
Ingenieur
oo 24.06.1874 Buenos Aires: Thea Sommer (1854-1927) 		Peter Oluf
Brøndsted
* 17.04.1843 Gylednholm v. Slagelse
+ 21.12.1823 Kopenhagen
Praktiserende læge og jernbanelæge i Århus
oo 03.01.1873 Førslev: Charlotte de Neergaard (1846-1927)
NOCH BEARBEITEN: HOLBEK 		Frederikke Koës
Brøndsted
* 22.04.1844 Gyldenholm v. Slagelse
+ 1924
sygeplejerske
Augusta Marie
Brøndsted
* 07.03.1845 Gyldenholm v. Slagelse
+ 27.08.1864 Kopenhagen? 		Charles Gerhard
Brøndsted
* 24.08.1846 Gyldenholm v. Slagelse
+ 18.11.1919 Kopenhagen
unverheiratet 		Holger
Brøndsted
* 20.06.1849 Gyldenholm v. Slagelse
+ 15.02.1916 Rudkøbing
Sognepræst sidst i Tryggelev og Fodslette, Langeland
oo 12.10.1880 Kopenhagen: Kristine Margrete Bruun (1858-1899)
NOCH BEARBEITEN: HOLBEK
Michael
Brøndsted
* 20.08.1850 Gyldenhom v. Slagelse
+ 05.10.1921 Kopenhagen
Kapitän der russ. Kriegsmarine
oo 27.02.1881 Szt. Petersburg: Lucie Adelheid Eckles (1854-1930) 		Julie Henriette Mathilde
Brøndsted
* 07.04.1852 Gyldenholm v. Slagelse
+ 13.01.1949 Kopenhagen
Lehrerin
unverheiratet 		Betty
Brøndsted
* 09.02.1854 Gyldenholm v. Slagelse
+ 1941 Kopenhagen
unverheiratet
Quellen:
- Ihr Eintrag bei Genealogie Brønstedt:
"10. Julie Eulalia BRØNDSTED. Født 11. juni 1816 i Varde. Død 28. juni 1897 i Frederiksberg. ~ 29. juni 1840 i Asminderød med Georg Koës BRØNDSTED godsejer (1814-1878). Godsejer til Gyldenholm v. Slagelse, justitsråd. (Han efterkommer af ane nr. I.1, se nr. 1 afsn. 2.4).· Hun er tilsyneladende ikke opkaldt efter nogen slægtning, men flere af hendes egne efterkommere er kaldt Julie. Gift med sin fætter, justitsråd Georg Koës Brøndsted til Gyldenholm ved Slagelse. Hun blev enke 1878, da familien var flyttet til Frederiksberg. I sine sidste år blev hun passet af sin ugifte datter Betty.
Julie Eulalia Brøndsted (1816-97) K.G. Brøndsted [10]: "Om tante Julie gælder det samme som om flere af hendes tanter, Frisch'erne, at hun blev blidere med årene; smuk og dygtig og morsom var hun altid". (9 børn, se nr. 4 afsn. 2.4 ff.)."
Ihres Gatten Eintrag bei Brondsted-Genealogie: "1. Georg Koës BRØNDSTED godsejer. Født 7. august 1814 i København. Død 20. september 1878 i København. Godsejer til Gyldenholm v. Slagelse, justitsråd. ~ 29. juni 1840 i Asminderød med Julie Eulalia BRØNDSTED (1816-1897). (Hun efterkommer af ane nr. I.1, se nr. 10 afsn. 2.2).· Opkaldt efter sin morbror. Blev efter morens død sammen med sine to mindre søstre opdraget hos mosteren Marie Koës g.m. Holger Halling Aagaard på Iselingen. Fra denne stammer fornavnetraditionen "Holger" blandt efterkommerne. Gik en tid i latinskolen i Vordingborg, men dimitterede privat 1834. Hans privatlærer var Poul Møller, der havde vanskeligt ved at "holde ham i Ørene, især da han veed, at han er Arving til en stor Formue" [5]. 1836 2. eksamen på universitetet, blandt hans lærere A. Øhlenschlæger, der til faren P.O.s fortrydelse gav ham en dårlig karakter for den danske stil!. Lærte i de følgende år landbrug på forskellige herregårde: Gjeddesdal ved København, Ulstrup i Viborg Amt og Dümmerstück ved Schwerin. 26 år gammel erhvervede han Gyldenholm ved Slagelse (der tidligere havde tilhørt hans morfor Frederik Georg Koës). En del af den oprindelige jord var solgt fra, og for at råde bod på dette, måtte markerne nivelleres og drænes. Der var af denne grund beskæftiget et stort antal landarbejdere på gården (L. Christensen, søn af en sådan landarbejder, har udgivet barndomserindringer om Gyldenholm: Aarbog for historisk samfund for Sorøe Amt, 1923, s. 130 ff.). 1842-62 medlem af Sørbymagle-Kirkerup Sogneforstanderskab, de sidste tre år desuden som dets formand, 1851-63 i Sorø Amtsråd, 1862-64 landvæsenskommisær, og 1855 indvalgtes han i Folketinget udenfor partierne (dog opstillet af de ikke-bondevenlige partier, dvs. nærmest nationalliberal som svogeren C.C. Hall). Her sad han tre år. Ved det følgende valg opstillede han ikke, måske pga. tiltagende døvhed. 1863 afhændede han Gyldenholm til Charles de Neergaard (en bror til Charlotte, der senere blev gift med hans søn Peter Oluf). Ingen af hans 5 sønner var interesseret i landbrug [41]. Familien flyttede til den store villa "Røde Hus" ved Sortedamsdosseringen i København, hvor han døde 20. september 1878.
Julie Eulalia Brøndsted (1816-97) & Georg Koës Brøndsted (1814-78)
K.G. Brøndsted [10] (hans nevø): "Det vel "raske", der skal have været over ham i herregårdstiden, veg efterhånden pladsen for en vis nobel stilfærdighed, der under indflydelse af den sørgeligt tiltagende døvhed lagde en næsten rørende vemod over hans udtryk". Men han var "langt ringere begavet end sin af ånd og liv sprudlende far". "Oldemor" [14] omtaler ham i forbindelse med krigen 1848, hvor han indfandt sig i Oxenvad for at slutte sig til herregårdsskytterne. Senere flygtede hun med sin familie til Sjælland og indlogeredes en kort tid på Gyldenholm (s. 156 ff.). Datteren Julie ("faster Ju") har 1915 skrevet erindringer fra Gyldenholm [8], men har kun få personskildringer.
Gyldenholm v. Slagelse omkr. 1848. Hans 9 børn, "Gyldenholmerne", skildres [41]: Morgenmennesker, umætteligt behov for frisk luft, motion, exentriske badevaner, lapsede mm. Dertil en sørgelig døvhed som ramte næsten hele søskendeflokken i voksenalderen. Denne sygdom, som må have været arvelig, synes at være kommet fra begge forældrene. Øvrige kilder: E. Elberling [19], Hassø [29]. R. Nielsen: "To Folketingsmænd", Aarbog for historisk samfund for Sorøe Amt, 1923. Birkedal [4] (om Iselingen), Hammerich [27] (om Iselingen). Børn: Gen -II nr. 4-12."
- DORT WEITER ÜBER IHRE KINDER:
"Børn af nr. 1 Georg Koës BRØNDSTED (1814-1878) & Julie Eulalia BRØNDSTED (1816-1897):
4. Georg Julius BRØNDSTED ingeniør. Født 30. august 1841 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 11. oktober i Kirkerup. Død 15. oktober 1924 i København. Buenos Aires byvæsen. ~ 24. juni 1874 i Buenos Aires med Thora SOMMER (1854-1927). .· Student fra Sorø (efter at være begyndt på Herlufsholm), secondløjtnant 1862, virkede som ingeniør i Frederiksværk, Kalundborg m.v. 1864-70, hvor han udvandrede til Argentina. Landmand i Santa Fe, senere ingeniør ved engelsk jernbaneanlæg. Deltog som ingeniør i hæren i den store ekspedition mod indianerne i landets indre 1884-86, ingeniør ved vandforsyningen i Buenos Aires, Cape Town og Praetoria 1890-1902. Vendte omkring 1902 hjem til Danmark, hvor han døde. Forfattede (som Jorge Brondsted!) et skrift om Argentinas grundlægger "Territorios Andinos, Campaña de la 2da.Div. del Ejército Argentino a las ordenes del General Conrado E. Villegas. plano y descrip. topográf. de los territorios andinos". Litteratur: [31], [24], [26].
Georg Julius Brøndsted (1842-1924) "Inse" [41] s.101 f. og 106 beskriver Georg som en for Tryggelev-børnene sagnomspunden Asa-Gud, hvis glorie blegnede noget, da han vendte hjem til Danmark. Ligeledes forfatteren K.G.Brøndsted i brev til Gudmund Kelstrup (s.d.) d. 19.10.1930: "Den gamle Georg Brøndsted, som du har boet hos, var Julies ældste Broder, en mild og god Mand, intetsomhelst bag ved; i sin Ungdom lapset (og hoven); siden, da det ikke gaar ham godt i Argentina, og han også blev ældre, saa gik Hovenheden ganske af ham". Som mange af sine søskende blev Gustav temmelig døv, men først i en høj alder. "Inse" nævner i forbigående, at Georg og Thora fik to døtre, mens K.G. Brøndsted [10], desuden anfører en søn Viggo (han er måske død ung?). Alt hvad der vides om hans efterslægt (Palmer i England og Hansen i Argentina), stammer fra K.G.Brøndsted. [Efterslægt udeladt].
5. Peter Oluf BRØNDSTED læge. Født 17. april 1843 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 2. juni i Kirkerup. Død 21. december 1923 i København. Begr. i Assistens Kirkegrd. Praktiserende læge og jernbanelæge i Århus. ~ 3. januar 1873 i Førslev med Charlotte DE NEERGAARD (1846-1927). .· Student 1863 fra Herlufsholm, lægekandidat 1870, 1870-72 i Wien for at studere hudsygdomme, 1873 i Italien for at undersøge kysthospitaler for kirtelsvage børn, praktiserende læge i Århus fra 1873, fra 1877 desuden jernbanelæge. Udgav 1902 en essay-lignende bog "Fremtiden" (på forlaget Barfod & Co.) med pessimistiske betragtninger over rigets fremtid som suveræn nation (tabet af Sønderjylland) og opråb til "samdrægtighed" på tværs af de politiske partier. Litteratur: [16].
Charlotte de Neergaard (1846-1927) & Peter Oluf Brøndsted (1843-1923)
"Inse" [41]s.80, 100-104, 115 fremhæver Peter Olufs extravagance: "meget velhavende, hører i enhver forstand til de meget "kræsne" Brøndsted'er. Han er en høj, imponerende mand at se til, virker - også på grund af sin døvhed - noget utilnærmelig og arrogant. Har i høj grad den brøndstedske stemme. Mange er lidt bange for ham - og der går mange historier om hans meget skarpe tunge". Det antydes at han må have været en vanskelig ægtemand, selvom han for det meste spiste hvad der kom på bordet, når han besøgte familien i Tryggelev.
Peter Olufs hustru Charlotte var søster til Charles Adolph de Neergaard, der overtog Gyldeholm i 1862, og søster til Anette Marie de Neergaard g.m. Peter Olufs fætter Gerhard Peter Thalbitzer.
Efterslægt, se Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg, Kbh.1987. [Efterslægt udeladt]. 6. Frederikke Koës BRØNDSTED sygeplejerske. Født 22. april 1844 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 2. juli i Kirkerup. Død 1924. Begr. i Assistens Kirkegrd. · Sygeplejerske ("af Guds nåde"?) og rentier. Arbejdede som en slags leder af prof. Howitz' fødeklinik i København. Ugift, barnløs, men boede sammen med sin fætter Carl Hall (s.d.) i et vistnok helt platonisk forhold.
Frederikke Koës Brøndsted (1844-1924) Efter C.Halls død i 1908 arvede hun hans formue. Havde både menneskeligt og økonomisk overskud til at støtte sine søskende og søskendebørn. F.eks. var "Inse" (hendes brordatter) i huset hos hende nogle år. Ifølge "Inse" var Frederikke trods sine fortrinsvis adelige bekendtskabskreds "emanciperet" og "en af de tre kvinder, der gik til Kongen for at få kvindelig stemmeret - de to andre var Bess Westenholz og Betty Spandet, Idagård, (f. de Neergård, Søster til Tante Charlotte Brøndsted [gift med lægen Peter Oluf] og Tante Anette Thalbitzer, Thurebyholm" [41]. Frederikke, Julie samt naturligvis Marie, der døde ung, var vist de eneste af søskendeflokken fra Gyldenholm, der ikke udviklede døvhed.
7. Marie BRØNDSTED. Født 7. marts 1845 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 9. juli i Kirkerup. Død 27. august 1864 i København? . · Egentlig døbt Augusta Marie (efter mosteren). Døde som 18-årig formodentlig af tuberkulose.
Marie Brøndsted (1845-64) Christian Richardt (som var "ven af huset" på Gyldeholm og gift med Maries halvkusine Marie Hammerich, s.d.) har skrevet mindedigt (aftrykt i "Samlede Digte af Chr. Richardt. Første Deel", Kbh. 1895). Ugift, ingen børn.
8. Charles Gerhard BRØNDSTED cand.phil.. Født 24. august 1846 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 12. september i Kirkerup. Død 18. november 1919 i København. Kobberstiksamlingen i Kbh. · I modsætning til sine søskende var han helt døv allerede som ung, og han kommunikerede med omverdenen vha. tegnsprog. Han måtte derfor opgive sit universitetsstudium (arkæologi) og afslutte som cand.phil. Var en tid ansat ved Kobberstiksamlingen og som extraassistent ved Geheimearkivet. Levede ellers som rentier af en liverente efter sine forældre. Boede ved sin død på Linnésgade i København, Litteratur: [31], [26].
Charles Brøndsted (1846-1919) "Inse": "Billeder viser en smuk ung mand, sagdes at være meget velbegavet, havde allerede så småt vist fine anlæg for det arkæologiske studium, da døvheden slog ham totalt ud. Af naturen sød og venlig, blev han med årene aparte og arrogant. Var født lapset, meget nøjeregnenede med sin påklædning og udseende" [41] s, 105. Ugift. Ingen efterslægt.
9. Holger BRØNDSTED præst. Født 20. juni 1849 i Gyldenholm, Slagelse. Døbt 15. august i Kirkerup. Død 15. februar 1916 i Rudkøbing. Begr. 20. februar i Tryggelev. Sognepræst sidst i Tryggelev og Fodslette, Langeland. ~ 12. oktober 1880 i København (Holmens) med Kristine Margrete BRUUN (1858-1899). .· Opkaldt efter sin fars plejefar Holger Halling Aagaard til Iselingen. Var indskrevet på Herlufsholm, men blev student fra Borgerdydskolen på Christianshavn 1868, da familien i mellemtiden var flyttet til "Røde Hus" i København. Cand.theol. 1876, kapellan i Sværdborg 1877 (hos Carl Bruun, bror til hans senere svigerfar), sognepræst i Bording (Ribe stift) fra 1880, Grundfør ved Århus fra 1881 og Tryggelev og Fodslette på Langeland fra 1892 til sin død, selvom han som enkemand ansøgte om et noget større embede i Svanninge.
Sønnen Georg skildrer ham som en ikke-retningsmand mest hældende til Grundtvig: "En hovedlinje i fars forkyndelse var netop menighedstanken med dens trøst og styrke for de faa og ringe" [6]. Datteren Ingeborg ("Inse") har udførlige beskrivelser af faderen [41]; mere sporadisk hos hans søster "Faster Ju" [8]. Som sine brødre havde han exentriske badevaner, et umætteligt behov for frisk luft og motion, en forkærlighed for moderigtigt tøj (som han dog overtog fra sin bror Peter Oluf) og fik som gammel nedsat hørelse. I modsætning til sine ældre brødre var han dog hverken hovmodig eller arrogant. Livet i præstegården blev præget af at hans kone Margrethe døde i 1899 fra en børnefolk på 10 (eller 11 med Gerhard der døde som spæd året efter). Hans ugifte søster Betty overtog husførelsen.
Holger Brøndsted (1849-1916) & Kristine Margrete Bruun (1858-99) Den vistnok enestående præstegård i Tryggelev med (rester af) kirkelade, enkesæde osv. er skildret af børnene Georg, Ingeborg ("Inse"), Holger og Johannes (s.d.). Den blev revet ned i 1901 og erstattet af en nybygning i røde mursten.
Tryggelev præstegård omkr. 1900 Øvrige kilder: Grohshennig [25], Nedergaard [43], Herlovianerne [31], Gøtzsche [26] samt H.M. Fenger: "Erindringer", 1925, s.89 og 97. [Efterslægt udeladt]. 10. Michael BRØNDSTED kaptajn. Født 20. august 1850 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 20. maj 1851 i Kirkerup. Død 5. oktober 1921 i København. ~ 27. februar 1881 i St.Petersborg med Lucie Adelheid ECKLES (1854-1930). .· Sekondløjtnant i Livgarden 1872, 1875 russisk sekondløjtnant, 1877 russisk premiereløjtnant, deltog som kaptajn i den russisk-tyrkiske krig 1877-78 og såredes 1877 ved Trestinik, 1878 løjtnant ved den danske livgardes forstærkning, 1879 etappekommandant i Petrokow (Polen), 1881 russisk stabskaptajn. Har fået flere både russiske og rumænske tapperhedsmedaljer. Fra 1881 fungerede han som korrespondent til danske, hollandske, tyske og svenske dagblade. Fra 1890 ansat ved en russisk-amerikansk gummifabrik i St.Petersborg. Under revolutionen 1917-18 vendte han tilbage til Danmark. Litteratur [31], [26], C.F.Schiöpfe: "Danske som Officerer i fremmed Krigstjeneste", nr. 500 (Kgl. Bibliotek Kbh.), Einer de Mylius: "I krig for Zaren", Kbh. 1982. M.Vollerup de Mylius m.fl.:"Alt roligt i Schipka-passet" (udstilling på det Kgl.Bibl. aug-okt 1982).
Michael Brøndsted (1850-1921) "Inse" husker hvordan han kom til København "i stærkt reduceret tilstand" og blev indlogeret hos hendes faster Frederikke. Revolutionen havde medført at familien var blevet spredt for alle vinde, og den blev aldrig samlet igen. Se [41] s.106 ff. Iflg "Inse" havde han 8 børn, men navne og delvis skæbne kendes kun på 5 sønner. [Efterslægt udeladt].
11. Julie Henriette Mathilde BRØNDSTED lærerinde. Født 7. april 1852 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 20. juli i Kirkerup. Død 13. januar 1949 i København. · Af Tryggelev-børnene kaldt faster "Ju". Uddannet gymnastiklærerinde og rentier. Studerede kunst 12 år i Firenze. Blev i sine senere år meget optaget af sekten "Christian Science" og blev dens formand i Danmark. Både hendes brordatter "Inse" og fætter Karl Gustav Brøndsted beskriver hende som "friskfyragtig". Sidstnævnte kalder hende sin barndoms "raskeste Kammerat", "Dreng i Raskhed" osv. [9]. Inse: "Faster Ju ville så gerne være afholdt, men havde sit væsen imods sig. Som børn gouterede vi heller ikke hendes mærkelige friskfyragtige væsen, som netop var møntet på os" [41].
Julie "Hall" Brøndsted (1852-1949) Ugift. Har skrevet erindringer fra Gyldenholm [8] til børnene i Tryggelev. Det er mest en inventarbeskrivelse af Gyldenholm før ombygningen 1863-70.
12. Betty BRØNDSTED rentier. Født 9. februar 1854 i Gyldenholm v. Slagelse. Døbt 23. juli i Kirkerup. Død 1941 i København. Begr. 14. november i Assistens Kirkegrd. · Ugift. Boede ofte i Tryggelev hos sin bror Holger, især efter han var blevet enke i 1899. Var ramt af nedsat hørelse siden sin ungdom.
Betty Brøndsted (1854-1941) "Inse" beskriver hende som "velbegavet - men meget blidere end faster Ju ... Til forskel fra Onkel Charles kunde hun dog høre en lille smule ved hjælp af et hørerør, som fulgte hende, hvor hun gik og stod" [41] s. 109 f. "
- Ihre Seite bei Holbek: " Julie Eulalia Brøndsted Geboren am 11. Juni 1816 - Varde Købstad, Vester Horne, Ribe, Danmark Verstorben am 28. Juni 1897 - Frederiksberg, Sokkelund, København, Danmark, Alter: 81 Jahre alt Eltern Gert Johan Brøndsted 1773-1846 Charlotte Hedvig Fridsch 1777-1863 Eheschließungen und Kinder Verheiratet am 29. Juni 1840, Asminderød Kirke, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, Danmark, mit Georg Koës Brøndsted 1814-1878 ihre Kinder M Peter Oluf Brøndsted 1843-1923 M Holger Brøndsted 1849-1916 F Betty Brøndsted † "


[Maltes Genealogie HOME]