NN
Jensdatter
* ca. 1560
oo Jens Hansen, gaardmand i Terp
Nis
Jensen
* ?
+ 22.04.1593
dræbt på sin fars gård i Bedsted
?
Quellen:
- Sein Eintrag bei Vinbjerggaard
- Sein Eintrag bei Ahnen und Friesen
- Sein Eintrag in Andersen-Genealogie
- Bedsted-Genealogie 1200-1599:
"Jens Jebsen (c1530 – 7. dec. 1606), gårdmand (5½ otting) i Bedsted og herredsfoged i Sdr. Rangstrup herred
1561-1606. Han ledede herredstinget 13. nov. og 18. nov. 1567, 21. okt. og 3. nov. 1568 samt 1. juli 1574, ifølge
nogle sagsakter
F: gårdmand i Bedsted, Jeb Jensen (c1500-), nævnt 1539
Gift ca 1560 med
NN Nisdatter Brun (c1535/40 - 12. juli 1594), datter af bonde i Søderup ved Hjordkær, Nis Jensen og Maren
Eskildsdatter, samt en søster til præsten i Hellevad, Hans Nissen (1534-1590)
1. Bertram Jensen (c1560 -), gårdmand i Bedsted. Gift med Jeng Hansdatter (-)
2. Johannes Prætorius I (1561 -), præst i Øster Højst 1592-1645. Gift 1. g. med Catharina Thomæ (c1565 - 8.
feb. 1608). Gift 2. g. med Mette Hansdatter (1570-)
3. NN Jensdatter (c1560 -). Gift med gårdmand i Terp, Jens Hansen (c1550-)
4. Anne Jensdatter (c1565 -). Gift 1. g. med møller i Hellevad, Marquard Hansen (c1561-). Gift 2. g. med
efterfølgeren på møllen i Hellevad, Jes Iversen (c1561-)
5. Nis Jensen (- 22. apr. 1593), dræbt på sin fars gård i Bedsted
"
- NOCH BEARBEITEN: Brudstykker af Bedsted sogns historie, nr. 29 . december 2003:
S. 179-185: Johannes Prætorius og kirkebogen i Højst
S.186: Slaegten Praetorius:
" Hans efterfølger, Johannes Prætorius havde i 1588 afsluttet sit studium ved Rostocks dengang meget
betydelige universitet. Han stammede fra Bedsted, hvor hans far, Jens Jebsen var gårdmand og herredsfoged.
Han tog sit navn efter faderens titel ”foged”, der på latin hedder prætor.
Johannes Prætorius kom straks til Højst, hvor han, 27 år gammel blev kaldet til kapellan af Tønders
provst, Andreas Thomsen, efter at sognefolkets samtykke var indhentet og bifaldet af Tønders amtmand,
Hans von der Wisch, og af fruen til Solvig, Dorothea Rantzau, der var enke efter Melchior Rantzau.
Prætorius blev derefter bekræftet i embedet og aflagde præsteeden til Slesvigs general-superintendent,
Paul von Eitzen og dennes medarbejder, magister Jacob Fabricius, hvorfor ordinationen fandt sted i Slesvig
Domkirke.
Den 21. dec. 1589 holdt Johannes Prætorius sin første gudstjeneste i Højst kirke. Efter svigerfaderens død
blev han straks sognepræst og forblev i dette embede helt til sin død den 14. dec. 1645.
Johannes Prætorius var som før nævnt fra Bedsted, søn af herredsfoged Jens Jebsen, der var ejer af sognets
største gård på 5½ otting. Som herredsfoged var hans far formidler mellem den dansk - sønderjyske
befolkning og øvrigheden, der siden Flensborgs fald i 1431 og de schauenburgske grevers påfølgende
overtagelse af hertugdømmet Slesvig var plattysktalende. Det var simpelthen en nødvendighed for en tysk
øvrighedsperson som amtmanden at have en herredsfoged, der beherskede både dansk og tysk, og man tør
antage, at Jens Jebsen i sin opvækst ligesom flere andre børn af storbonde slægter har haft lejlighed til at
besøge en af købsstædernes tyske skrive- og regneskoler.
Det skal utvivlsomt ses som et udtryk for herredsfogedens nære forhold til sin amtmand i Aabenraa, at han
lod sin - antagelig ældste - søn opkalde efter Bertram Sehested, amtmand i Aabenraa fra 1552 til 1562. Det
blev også denne søn, Bertram Jensen, der efter faderens død overtog gården i Bedsted og hvervet som
herredsfoged.
Bertram Jensens bror var altså præsten i Højst fra 1592 til 1645, Johannes Prætorius. Han var gift to
gange. Første gang med Catharina Thomæ, datter af den tidligere præst i Højst, Peter Thomsen. Hun døde 8.
feb. 1608. Efter hendes død giftede han sig 2. gang 16. okt. 1608 med Mette Hansdatter (1570-1659), datter
af herredsfoged i Hajstrup, Hans Nissen og Marine Petersdatter.
I hans to ægteskaber fødtes 5 børn: Christian født 13. sept. 1590, Peter født 14. aug. 1609 og død i
Flensborg 1652, Johannes født 21. maj 1611. Han blev faderens efterfølger som præst i Højst, og døde 4.
dec. 1686, Jacob født 13. marts 1613, død i Højst og begravet 2. juni 1687. Den yngste var Catharina, født
26. nov. 1615. Hun blev senere gift med præsten i Bylderup, Enevold Lauritsen.
Johannes Prætorius døde i en alder af 84 år den 14. sept. 1645 og blev begravet 22. okt. Hans anden
hustru, Mette døde 17. marts 1659. Hun blev ca. 88 år.
Uddrag fra Prætorius` kirkebog:
1590: ”Pridie S. Crusis, is d. 13. 7br (13. sept.) is mi van miner Fruen ein klein Sonlein gebahren de Klocke
tho 7 des Avendes, und dewil se ere Tidt nicht utgegahn hadde, is dat Kind gar kleen gewesen, und nicht in
sinen rechten Schick gekahmen, derwegen idt ock beschwerlick in der Gebordt is thogegaen, dat se schir alle
beyde dat Levendt gemist und allerede gar nha, ja offt gantz dodt gewesen, is dat Kind, Godtzlof, also bald
van dem olden Vader gedöfft und ehm sin Nahmen gegeven, dat he is Christian genomet worden (dewil ick
sulvest tho der Tidt nicht tho Hoyst, sondern nha Kliplef was verreiset) und also der Kercken ingelevet,
Gades Kind und Christi Miterven worden. Geve Godt, dat idt möge gedien und wassen, ehm tho Ehren, my
und de mynen tho Woglgefallen. Amen”.
(Ang. sin førstefødte, Christians fødsel)
1590: ”D. 17. Sondag nha Trinit: is gewesen d. 4. 8br (4. okt.), heb ick minen Sön Christian tho Kercken
gehabt und Fadder dartho gebeden de ehrbahre Frue Dorothea Rantzou van Solwig, Claus Höjer tho
LugumCloster, Amptsverwalter, H. Peter min leve Vader, H. Thomas er broder, Jacob Küster, Jens
Martensen, Nis Corup, Hans Dinsen, Met H. Laurensis, Maren Hansis, min Schwester An, Ingeborg kahm
loco matris mea (kom i min moders sted) et Süster An, Cathrin Mattis Dochter tho Lundsgaard”.
(Ang. sønnen, Christians dåb og faddernes navne)
1590: ”In desem Jahr 1590 d. 18. 8br. (18. okt.) des Morgens tho 6 is unse gnädigste Furst, H. Hertzog
Philips gestorven und is darna om 20. 9br. mit groter Herlichkeit bygesedt, by welckis Begrefnis ick ock
gewesen, und bin tho der Tidt mit in dat fürstl. Graf gewesen, dar tho der Tidt mit Seel. Hertzog Philips
Sarck 10 thosamen gestanden”.
(Ang. hertug Philips pludselige død og begravelse. Prætorius var selv med til at stå vagt i det fyrstelige
gravkammer i Slesvig ved hertugens sarkofag sammen med 9 andre)
1591: ”Dingsdages nha Martini (tirsdag efter Mortensdag) heb ick An Jeppis tho Høyst begraven, welcke
arme Frue in ere Kranckheidt des Sonnabends thovör, ere Parckens, welckes tho beweenen, dat Angesicht
schier gantz verteret”.
(Ang. en stakkels kvinde, som præsten begravede. Hendes ansigt var næsten helt fortæret af pokker (kopper))
1591: ”Pridie D. Jacobi sepultus S. Rever. (21. juni) vir. D. Laurentius Ovani, qvi die Mercurii ante (proh.
dolor) violenta manu a Iohanne Iensen in Bülderup juxta ædes Iohannis Carstensen est interfectus”.
(Ang. drabet på præsten i Ravsted, Laurentius Ovens, begået af hans egen kapellan, Johannes Jensen
Paludan. Ugerningen fandt sted umiddelbart efter, at provstiets præster efter et afsluttet herredsting i
Bylderup havde forlystet sig i den stedlige kro. Begivenheden vakte stor opsigt og blev også omtalt i
Reinhusens Annales Flenburgense og i Annales Rerum Apenradæ)
[Schema Pastorengenealogie]
1591: Dagen før Jacobsdag (24. juli) blev begravet velærværdige præst Laurentius Ovens, som
onsdagen før (21. juli) – Oh, hvilken sorg – med voldelig hånd blev dræbt af Johannes Jensen tæt
ved Johannes Carstensens hus i Bylderup. (oversat)
1591: In desem Jahr is gar én dür Vodertidt gewesen, dat ock én Föder Heu, so twe Perde trecken könden, 15
Daler gegolten.
(Ang. et år med tørke, der betød at hø blev dyrt)
1592: ”Pridie Ioh. Bapt (25. juni) is unse Gnäd. Furst und Herr Hertzog Iohan Adolff, postulirter u. erwehlter
Bischop van Bremen, tho Tundern gehuldiget”.
(Ang. hyldningen St. Hans aftensdag af hertug Johan Adolf i Tønder. - Prætorius overværede selv hyldningen)
1592, 23. okt..: ”H. Petrus Thomæ, Seel is gebohren Ao. 1509 zu Hee bey Schernaa in Hingharde. Sein
Vater ein Arfbunde Thomas Thomsen, ward 1521 nach Othense zur Schule gesandt, da er 2 Jahr freqventirt.
Ao. 23 nach Ripen, da er 14 Jahr freqventirt. War ein Collega darnach an der Schulen und folgends tempore
Pestis Rector Scholæ. Hernach ist er van dem Hochgel. Mag. Joh. Thausen nach Wehle vocirt, da er 2 Jahr
Rector Scholæ gewesen und zugleich Capellan, auch hat er ein Pastorath ausser der Stadt zu Hornstrup vey
Leerbeck gehabt. Tandem van dem wohlgeb. Matz Görtzen van Solwig nach Hoyst vocirt Ao. 1544,
woselbst er 48 Jahr gewesen und mit seiner Frau Catharina 10 Kinder gezeuget. D. 19. 8br. 1592 morbo
corripirt, particeps factus S.C. d. 23. 8br. gestorben, d. 26. ehrlich begraben, dessen Seele Gott gnädig sei”.
(Ang. svigerfaderen, Peter Thomsens liv og levnet)
1593: ”D. 22. April is min Sel. Broder Nis Jensen in mines Vaders eegen Hofrum edder Garten jemmerlick,
leider!, van levend tom Dode gebracht. Godt im Himmel si idt geklaget und heimgestelt und he wolde och
en Wreker (hævner) sin sölcker Modtuil (letsindighed), dat desülve möge gestrafet werden”.
(Ang. sin bror, Nis Jensens død under mærkelige omstændigheder i faderens gårdrum eller have)
1593: ”Dom. Exaudi (27. maj) is Peter Taysen tho Stübbeck im H. Seel. entschlapen und des Middewekens
darna ehrlicken begraven”.
(Ang. herredsfoged i Stubbæk, Peter Thaysens død og begravelse den 30. maj)
1593: ”D. 10. Julii hefft idt gaer seer gehagelt und sind de Hagelsteene als Henneeier so grodt gewesen,
darvan dat Getreide groten Schaden genamen etlicker hier unsem Carspel”.
(Ang. et uvejr med hagl så store som hønseæg, og som forvoldte store skader navnlig i Højst sogn)
1593: ”Am Winacten Avend (juleaften) in desem Jahr is dat Water dorch de Dick gebrocken undt in Tundern
ingekamen, darvan veel Volck nd Qvecks verdrencket und Huser weggeslaten”.
(Ang. juleaften, hvor vandet gik over sine breder og trængte ind i Tønder, hvorved huse brød sammen og mange
mennesker og kvæg druknede)
1594, den 12. juli: ”Die visitationis Mariæ q. incidit in 2. Julii, is min seel. Moder morbo corripirt und
darnha d. 12. Julii in Gott dem Herrn Christliken gestorven und darnha den 14. Julii ehrlicken begraven”.
(Ang. hans mor sygdom og død)
1597: ”Pridie Decollationes Iohannis (28. aug.) is min Schwager Marquart Hansen tho Heldewathmöhl
jemmerlick, leider, in Kloftofft vp en kinddöpe erstocken (stukket ihjel) van eenem lichtferdigen Jungen,
Laurss Jurgenss genandt. Gott verlehn ehm und uns allen en frölick Uperstandung”.
(Ang. drabet på sin svoger Marquart Hansen under en dåbsfest i Klovtoft, hvor han blev stukket ned af Laurids
Jørgensen)
1597: ”Postridie Fabian Sebast. is hir én olde Fru begraven, welcke in Alsle tho Huss hörde und eenen Sön
thom Kiel by eenem Koopman deenend hadde”.
(Ang. begravelsen af en kvinde fra Alslev, hvis søn tjente hos en købmand i Kiel)
1597: ”In dissem Jahr is grohte Dyrung an Korn gewesen, dat ock by uns hir up den Dörpern dat Schip
Roggen 1 Daler hefft gegulden”.
(Ang. stor mangel på korn, der gjorde det dyrt)
1599: ”In desem Jahr is gewesen grote Mangel an dem leven Roggen und hebben de Saet kum
weddergekregen, dat de saet Roggen 5, 6, 7 ja 8 Daler gegolden”.
(Ang. stor mangel på rugkorn, der ikke gav mere af sig end der var blevet sået)
1602: ”D. 16. nov. is min frues moder, Cathrin Peters, seel. begraven”.
(Ang. hans hustrus mors død og begravelse)
1603: ”D. 9. julii hebben wi unsern nien Predigstoel upgekregen und hebbe ick d. 14. Julii de erste Predigt
darup gedaen Van den falschen propheten Matt. 7. (15-21) davor Christus vermanet, dat man sick höden
schal. Dnca. 8. p. Trin: Allein Gott de Ehre. Amen”.
(Ang. nyanskaffelsen af en prædikestol og som præsten den 14. juli holdt sin første prædiken på om de falske profeter)
1606: Den 2. marts er Jes Heegaard trådt i ægtestand med Mett Mathiasdatter. (oversat)
1606: ”Min leve Vader, Jens Jebsen, in Dnca 2. Adv. 1606, was d. 7. decembr, in Godt dem Herrn seelick
verscheden und Dingsdages darnha ehrlick und Christlick begraven. Godt sy ehm und uns allen gnädig und
barmhertig. Amen”.
(Ang. sin fars død)
1607: Studenten Andreas Qvoltherns, født i Burkal den 6. feb. 1581, meldes død i Rostock. (oversat)
1607: ”In desem jahr is een Comet (Halleys komet) als en grote Rode int nordwesten gesehen”.
(Ang. tilsynekomsten af Halleys komet)
1608: ”Dnca. 7gesima (erat) pridie Pauli (24. januar) is de Klocke 1 aur (over) Middag geschen am Hemmel,
dat nevenst de rechte Sonne 2 andere Sonnen erscheenen, de nicht gar rund, sondern lanckwis gewesen und
dar en Regenbogen twischen, is schrecklich tho seende gewesen”.
(Ang. er mærkeligt fænomen på himlen! To andre sole lyste op på himlen ved siden af den rigtige sol. De var ikke
runde, nærmest aflange med en regnbue imellem. - Hvad kan det dog have været ?)
1608: ”Postridie Esto mihi, was d. 8. Febr. is min Sel. Frue, Catrin, Morgens fru Klocke tho 4 Saluten in
Gott verscheden nha dem se lang lagerhafftig und darnha d. 11. Februarii mit Christlicken Ceremonien und
groter Versamling ekrlicken begraven. Gott geve ut gnaden, dat wi uns im Ricke Godes mögen frölich
Wedderum finden, sehen, sprecken u. in all Ewigkeit Gott loven”.
(Ang. hans hustrus død)
1608: ”Den 21. Sondag nha Trin (16. okt.) bin ick wedderum mit Metta, min leve itzige Husfrue, in den
Ehestand getreten, was den 16. 8br., dho min leve Frue, Catrin Selig tovörn d. 8. Februarii (weren 36 wecken
twischen) in Gott Christlick verschieden. Geve de leve Gott, idt möge in de Tidt geschehen siin, dat Godt
dadurch geehret und wi dadurch rick und selick um Christi willen werden mögen. Amen. Amen. Amen”.
(Ang. sit 2. ægteskab med Mette Hansdatter, 36 uger efter hans første kones død)
1609: Trinitatis søndag havde jeg et møde med sognefolkene efter gudstjenesten uden for kirken. Det var
tienden, der skulle drøftes. Sognemændene afgav løfte om fortsat at levere rent korn. Desuden lovede de hver
især at give møde en ½ dag med heste og vogn for at hente tørv på heden til præsten. (oversat)
1611: ”D. 22 Maj is min Sel. Broder Bertram, nha dem he 11 gantze Wecken lagerhafftig, in Gott
verscheeden, und d. 26., was Dca 1 p. Trinit: in einer herlicken Versammlung begraven worden. Gott
erwecke uns alle am jungsten Dage mit Freuden, Amen”.
(Ang. sin bror, Bertrams Jensens død)
1615: ”In desen Dagen is de Westsee ingebroken, bet an de Tegelschüne schier gestanden, vel Volckes und
Perdes verdrencket und an gebuden Frot Schaden dedahn. Tunder Kerck und unse Kirck hebben ock
Schaden gekregen. Gott erbarms. 1., 2. December factum est”.
(Ang. oversvømmelser af Vesterhavet, der brød gennem sine diger, og hvor både folk og heste druknede. Også Højst og
Tønder kirker led store skader)
1616: ”D. letzten Martij (31. marts) is Johann Adolf in Gott entschlafen und d. 14. Maj darna beerdigt”.
(Ang. hertugen af Gottorp, Johan Adolfs død og begravelse)
1616: ”Im Nahmen der H. Dreifaltigkeit is unse gnedige Fürst und Herr, Hertzog Friedrich d. 17. 7br. (17.
sept.) gehuldiget. Geve de barmh. und getruve Gott, dat it möge sin in der Stunde, dat Gott sin Ehr, F. G. en
gut Geweten, und de Underdahnen nefenst F. G. alle gedielicke Wolfart Lives und in der Seelen hier tidlick
und in jenem Levend ewiglick beholden möge. Amen”.
(Ang. hyldningen af hertug Friedrich)
1618: ”In decem Jahr is en schrecklicke grot Comet gesehen, darbi de Schwantz enem groten Risen gelick”.
(Ang. en skrækkelig stor komet, der viste sig på himlen med en stor hale efter sig)
1625: ”De kleene Klock Die Viti d. 14. Junii van Tundern upgekommen und den andern Dag upgehenget
und erstmahl damit gelüdet wird. Gott alleene de Ehre, Amen”.
(Ang. en mindre klokke, der kom fra Tønder og som blev ophængt i kirken og brugt for første gang)
1629: ”Fridag in de Pingstweck (28. maj) is unse Kerk gebracken und 2 Kelch und Disch utgenommen”.
(Ang. en kalk og disk som om fredagen i pinsen blev indviet til brug i kirken)
1631: ”Eodem Die, 18. 7br. (18. sept.) is de Kelch up 32 Lodt - 1 Q erst gebrucket worden und hefft Pauel
Asmus tho Westerhoist erst darut communicirt, item ex mulieribus uxor ejdm”.
(Ang. en kalk på 32 lod som for første gang blev taget i brug)
1634: Sognets gamle degn, Jacob Küster blev begravet den 9. jan. 1634, 85 år gammel og efter 58 års
embedsvirke. (oversat)
1634: ”D. 11. 8br. (11. okt.) twischen 11 und 12 in der Nacht is de Westsee ingebrocken. Verl. 1.000 Stück
Vieh, Menschen und Gebüde ungerechtet. Im Strande (Nordstrand) 8929 Menschen verdrenckt, darunter 9
Prester”.
(Ang. Vesterhavet, der brød gennem sine diger mellem kl. 11 og kl. 12 om natten, hvorved kreaturer, mennesker i
tusindvis og bygninger gik til. I Nordstrand menes 8929 mennesker at være druknet, heraf 9 præster)
1637: ”Im Nahmen der Hilligen Drevoldigheit is unse Sön Iohan d. 3. Junij in desem Jahr ordinirt og dat Hl.
Predigampt uperlegt und gegünnet worden. Gott geve tho laue Sines Hl. Nahmens, Sin egen und unser
Saligkeit. Amen”.
(Ang. hans søn, Johannes Prætorius II´s udnævnelse til hjælpepræst (kapellan) i Højst hos faderen)
1639: ”H. Johannes Prætorius mit Ellen Tarstensdochter Dom. Trin. d. 9. Junii im Nahmen der hiligen
Drefaldigkeit verehelicket. Godt geve, idt möge angefangen sin tho Gades Ehre, unser tidtlicker u. ruhiger
Wohlfahr und Saligkeit”.
(Ang. sønnen, Johannes Prætorius IIs bryllup med Ellen Tarstensdatter. Hun var fra Ulstrup ved Løgumkloster og datter
af bonden Tersten Ouesen)
Den næste og de efterfølgende indførsler i kirkebogen viser, at det fra nu af er Prætorius´ søn, Johannes Prætorius II, der har overtaget skrivningen i
kirkebogen.
1640: ”D. 10. Julij om Dage van den 7 Brödern de Klocke 6 des Morgens is min Husfrue Ellen
Tarstensdochter durch Gades Hulp und Bistand gnediglick verlöset und sinen Sohn tho Welt gebracht, so
nhastfolgend Sondag d. 12. Julij sinem Erlöser Christo Jesu dorch de H. Döp is inverlivet worden und Hans
genomet, dessen Vadder gewesen min Vader, Schwager als Fruen Broder und Schwester. De almechtige
Gott geve ihm Glück und Seegen”.
(Ang. præstens søn, Johannes Prætorius III´s fødsel og dåb)
1640: ”An desem Dage, d. 2. April, is ein gar starcker Winter gewesen mit Frost, Schnee, Wind, dat wi uns
schier buten de Kirck nicht hebben bergen können. Disse Winter abgefangen bald na Winachten und nha
Ostern erst geendiget, so d. 5. April eingeholden”.
(Ang. en streng vinter med frost, sne og blæst, der varede lige fra jul og til påske)
1643: ”Die schwedsche Armad in Holstein, Judland eingestellet. Ao. 43 circa Red(ime me), circ.Michels
hujus omni gentzl. ausgezogen”.
(Ang. de svenske troppers udmarch af riget efter svenskekrigen omkring Mikkelsdag den 29. sept. Freden var blevet
sluttet den 13. aug.)
1645: Magister Jacob Fabricius (den Yngre) blev begravet i Slesvig. (oversat)
1645: ”Pater, p(ro) m(inisterio) vocatus 1589, mortus umb Mitternacht 1645 zwischen d. 14. und 15. Sept.
des Nachts; de barmh. Gott verleihe ehm en frölick operstanding am jüngsten Tage. Æt(atis) 84, begr. d. 22
Oktb. van H. Tychone tho Burkarl”.
(Ang. Johannes Prætorius I´s død ved midnatstid. Begravelsen blev forestået af Hr. Tycho i Burkal. Johannes Prætorius
blev 84 år)
1645: Mortensdag (11. nov.) blev herredsfoged Hans Nissen til Hajstrup begravet. (oversat)
Kilder og litteratur:
• H. V. Gregersen: “Johannes Prætorius (I)“, artikel i Sønderjysk Månedsskrift 1982. Side 211-220.
Oplysninger og noter:
• Der skal have været en offentlig vej gennem herredsfogedgårdens hovedbygning fra Snerlevej til bygaden
Sivkrovej. Fx skal Peter Høeck af og til have trukket en ko gennem forstuen for at drive den til tyrs (Oplysning fra
Magdalene Toft, Bedsted ca. 1988). Det er rigtigt, siger også Hans Bahnsen, Bedsted i 1995, idet han selv en tid har
boet på gården sammen med sine forældre).
• Ao. = Anno (i året).
• Dnca. = Dominica (søndag).
• J. Kinch: ”Ribe bys Historie og Beskrivelse”. (Ang. pest i Ribe i 1539, bind II side 22).
• Se mere om herredsfogedslægten i Bedsted side 68-79."
"