Conrad Daniel
Koefoed
* 20.09.1763 Kopenhagen
+ 30.07.1831 Ribe 		Sophie Dorothea ("Fikke")
Fridsch
* 03.01.1776 Ribe
+ 20.05.1815 Ribe


Andreas Carl
Koefoed
 Justitsråd, landvæsens og standingskommisær.

* 06.11.1795 Ribe
+ 21.01.1879 Rinkoebing


Kinder mit: Ingeborg Lassen * 23.09.1799 Loenborg + 06.02.1882 [WEITER BEI AMMENTORP] (18.08.1821):

Henning Gynther
Koefoed
* 08.12.1823
+ 15.08.1901 Kopenhagen 		? ?
Quellen:
- Sein Eintrag des Gatten im Slægtsbog FRIDSCH:
"1. Andreas Carl KOEFOED justitsråd. Født 6. november 1795 i Ribe. Død 21. januar 1879 i Ringkøbing. ~ 18. august 1821 med Ingeborg LASSEN (1799-1892). .· Justitsråd, landvæsens og standingskommisær.
"
- Sein Eintrag bei Ammentorp Genealogie: "Landings og Strandings kommisær. Boede sidst på gården Aldershvile lige over for hvor Ringkøbing mølle lå."
- Eintrag der Gattin bei Ammentorp: "En søsterdatter til Henning Koefoed, Anna Krarup, skrev 1944 lidt om sin bedstemoder Ingeborg Lassen gift Koefoed:
“Gamle Marie Sørensen har fortalt mig, at bedstemoder Ingeborg Koefoed holdt af Sparvorn (= Jørgen Ploughsparreworn fra 1850 præst i Sneum), men hun måtte ikke får ham. Sparvorn forærede hende en papirkniv af okseben, som Marie, til hvem bedstemoder havde givet den, gav mig engang jeg besøgte hende på Mors. Jeg har givet den til Alfred Poulsen-Hansen, der er meget slægtsinteresseret. Efter bedstefars død ville Sparvorn besøge bedstemoder. Hun afslog besøget idet hun sagde: “Jeg tilhører i et og alt min afdøde mand”. (Sparrevorn var fynbo).
Bedstemoder mistede fuldstændig hørtelsen af skarlagensfeber da hun var 12 år. Jeg mindes engang vi gik sammen og jeg glædede mig over lærkernes sang, hun sagde: “Jeg har ikke hørt lærkerne synge siden jeg var 12 år”.
Hun interesserede sig meget for biavl og havde mange bistader i haven. Blev hun under tilsynet med dem stukket, erklærede hun med bestemthed at det var en fremmed bi.
Da min oldefar, Biskop Koefoed, engang var på vivitats i Thim, besøgte han også “Aabjerg”, som ejedes af fru Lassen (= Maria Borgen), som også ejede Thimgård og Lindholm. Med biskoppens økonomi stod det vist dårligt til (han var nok lidt vidtløftig), og det blev aftalt, at hans søn skulle giftes med Ingeborg Lassen. De boede på Aldershvile ved Ringkøbing, hvor jeg ofte har besøgt dem. Bedstefar var en dygtig natur og var meget anset også for sine praktiske evner, så der betroedes ham mange tillidshverv.
Bedstemoder havde humor. Engang sendte hun bud til apoteket, og havde skrevet på latin navnet på det hun ønskede. Budet kom tilbage og sagde at de ikke havde hvad hun ønskede. Derefter skrev hun det på dansk og bemærkede: “Aldrig havde jeg tænkt at Per Degn skulle lære Erasmus Montanus latin.” Apoteker Heiberg’s var deres gode venner.
Apropos Holberg, som hun var helt hjemme i, var det hendes mening at man ikke burde konfirmeres uden at kende Holberg. Under hendes sidste sygdom, blev jeg noget overrasket, da hun svag som var sagde: “Jeg kan ikke begribe at I unge sætter så langt større pris på Palludan Møller end på Holberg. Der er jo kun den forskel, at Palludan Møller sætter sine uartigheder i en lukket karet, Holberg sine på en åben vogn.” Af Hardsyssels årbog 1919 s. 10 fremgår det at Ingeborg Lassen var en begavet og åndslivlig kvinde, skønt meget tunghør, kunne hun, når man forstod at få hende i ånde, bedst ved at tale fingersprog, være meget underholdende. Hun var ualmindelig hjemme i Holberg’s værker og citerede ofte lange brudstykker heraf."


[Maltes Genealogie HOME]