Carl Mauritz / Charles
Groth
* 1801 Linkoping
+ 01.08.1879
Amalia Wilhelmina
Nettelbladt

* 25.04.1805 Stockholm
+ 26.12.1891




Robert
Groth

* 24.12.1839
+ 24.11.1904



1. Kinder mit: Juliane Margrethe Clement :

ADOPTIERT:
Georgia ("Tante Gøj") Phillipa Fernanda Eusebia
Groth

* 22.08.1878
+ 15.09.1947 Beverly Hills, Los Angeles County, CA, USA
? ?

2. Kinder mit: Sofie Louise Henriette Klenow (* 26.03.1859 + 24.02.1934) [WEITER BEI MYHERITAGE] (oo 18.10.1884):

Marie (Minna) Amalie
Groth
* 27.05.1886
+ 19.01.1898
Charles Wilhelm
Groth

* 16.11.1887 Frederiksberg, DK
+ 04.04.1976 Faaborg, DK
?

Quellen:
- Seine Seite bei Myhertiage - AUCH BILDQUELLE: " Robert Groth Født: 24. dec. 1839 Døde: 24. nov. 1904 (64 år gammel) Info Begivenheder Fotos Vis album [Robert Groth den ældre] Nærmeste familie Sofie Louise Henriette Klenow Født: 26. mar. 1859 Døde: 24. feb. 1934 Hans kone Marie (Minna) Amalie Groth Hans datter Charles Wilhelm Groth Hans søn Juliane Margrethe Clement Hans kone Georgia ("Tante Gøj") Phillipa Fernanda Eusebia Groth Hans datter Carl Mauritz Groth Hans far Amalia Wilhelmina Nettelbladt Hans mor Emelie Groth Hans søster Caroline Groth Hans søster Herman Groth Hans bror Mathilda Groth Hans søster Biografi Født 24.12.1839 Gift 18.10.1884, i brudens hjem Død 24.11.1904 Fra ”Minder fra et langt Liv” af Dr. med. H. P. B. Barfod. GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KJØBENHAVN 1921 Side 31: ”Der hvilede en særlig Poesi over Vægterne ved Kingos smukke gamle Vægtervers, som i de stille Nattetimer ved hvert Timeskifte lød gennem Gaderne. Havde en Vægter en sjælden Gang en køn Stemme og selv Øre og Hjærte for Ordene, kunde der sænke sig en sand højtidsfuld Stemning over Gaden ved hans Sang. Det var et Savn, da Vægtersangen forsvandt, og det var mig en sand Glæde mange Aar efter at høre den igen i en af vore Købstæder. Vi var i Slutningen af 1850erne en Flok unge Mennesker, der hver Lørdag Aften samledes hos en fælles Ven, Robert Groth, som boede i Løngangsstræde. Vi brød gerne op henad Midnat. En af Kammeraterne, Julius Vinther , havde en sjælden smuk og høj Stemme, som var godt skolet, og han fik da af Kvarterets Vægter Lov til at synge Midnatsverset: Hov, Vægter! Klokken er slagen tolv! Det var ved Midnatstide Vor Frelser han blev født, Til Trøst al Verden vide, Som ellers var forødt. Vor Klok' er slagen tolv! Med Tunge og Mund, Af Hjærtens Grund, Befal Dig, Gud i Vold! Vinther gik ved Vægterens Side, vi andre i Flok bagefter, fra Gade til Gade, og under Sangen aabnedes mangt et Vindue af lyttende Tilhørere, som havde lagt Mærke til, at der Natten til Søndag ventede dem en stor Nydelse; thi sjælden er vel Kingos Vægtervers sunget skønnere end Vinther sang dem.” Side 74: ”Grundlovsdagen 1859 fulgtes han (Julius Vinther) og jeg i Fanetoget, der hyldede Kongen paa Christiansborg, og derfra ud til Festen i Tivoli, hvor vi mødte en ung Handelsmand, Robert Groth 1). Vi to havde ikke før talt sammen, men Groth kunde være saa morsom impulsiv. Han saa et Øjeblik paa mig med sine smukke, talende Øjne, tog saa, uden at sige et Ord, en Cigar op af Lommen, puttede den i Munden paa mig, gav mig Ild fra sin Cigar og sagde saa, at det var lige saa godt som at drikke Dus. Og dermed var et Venskab sluttet, der trofast holdt hele Livet igennem. Han var en fin og poetisk Natur, og det var en stor Nydelse at høre ham og Vinther synge Duetter. 1) Den senere Grosserer Robert Groth, død 1904.” Side 82: ”I 1861 kom min kære Ven Robert Groth en Dag ud til mig og bad mig om at gøre sig en stor Tjeneste. Han havde sparet sammen til en Norges Rejse, men nu havde hans Kontor givet ham Ordre til at rejse til England i Forretninger. „Du maa nu endelig rejse til Norge i mit Sted," sagde han, „jeg kan ikke tænke mig disse Penge anvendt til andet end en Norges-Rejse, jeg kan jo nu ikke komme derop, — vil Du rejse i mit Sted?" Den 18. oktober 1884 blev de gift i Sofie’s forældres hjem i villaen på Ladegaardsvej. Den 27. maj 1886 nedkom Sofie med deres første barn; en pige der kom til at hedde Marie Groth. På sin datters 11-årige fødselsdag, den 27. maj 1897, gav han hende en poesie-bog i gave. Han tegnede og skrev selv på de første sider, og var den første der skrev et vers i poesibogen: Aldrig havde jeg tro’t Jeg til Marie Groth Stambogsvers skulde skrive; Bliver nu nødt dertil, Hvis jeg ei datterlil Blank denne bog vil give. Gid du til bogen maa Medarbeidere faae; Dem, som tilbunds du kiender. Vælg mellem store, smaa Dem, du kan lide paa. Giør dem til dine venner! //Din Fader På den følgende side i poesibogen fik familiens gode ven Niels Wiwel lov til at lave en tegning af Marie og hendes moder Sofie. Wiwel tilføjede følgende tekst: Kiender i Marie, det søde lille skind; ret en yndig pige med blomstrende kind? Knap 8 måneder senere, den 19. januar 1898 døde Marie Groth, blot 11 år gammel. Efter ca. tre måneder havde Robert overskud nok til i sorgens stund at tage Marie’s poesibog frem og tilføje følgende afsluttende vers: Nu Gud har gjort en Sjæl forskræmt saa den er vel forvaret og sikkert har den faaet Svar og Gaaden fuldt forklaret: Hvorfor saa brat den kaldtes bort, hvorfor dens livsdag blev saa kort. 1900-1902 bygges Sankt Markus kirke, Frederiksberg. Kirkens 3 klokker til en værdi af kr. 3.000 skænkes af generalinde Thomsen og grosserer Groth, og sidstnævnte forfattede verset på den store klokke: Dagen velkommen og dagen farvel ringe jeg skal ved gry og kvæld, kalde til fest under kirketag gammel og ung på Herrens dag. Robert Groth døde den 24. november 1904, 64 år gammel."


[Maltes Genealogie HOME]